Print

Det undrer os at så mange bliver boende i universitetsbyerne

- De lidt mindre provinsbyer har meget godt at byde på - blandt andet lave boligpriser, siger gymnasielærer Malene Aaes Kvist og lærer Anders Borgaard, der begge glæder sig over at være flyttet fra Århus til Malenes fødeby Skive

- Naturligvis har universitetsbyer som Århus, Odense og København mere af næsten alting end en by som Skive. Men Skive har rigeligt til at dække vores behov. Plus nogle fordele, som de store byer slet ikke kan matche, og som ikke mindst er til gavn for småbørnsforældre som os selv. For eksempel lave boligpriser.

Sådan siger to godt tilfredse skibonitter, Malene Aaes Kvist og Anders Bor-gaard. Hun er gymnasielærer og stu-dievejleder på Skive Gymnasium. Han er uddannet folkeskolelærer og for kort tid siden tiltrådt som ungdoms-uddannelsesvejleder hos Skive Kommune.

Mens Anders Borgaard stammer fra Fyn, er Malene Aaes Kvist vokset op i Skive. Og student fra det gymnasium, hvor hun i dag er ansat. Da hun skulle begynde på universitetet forlod hun, ligesom mange af klassekammeraterne, fødebyen, men nu er hun vendt tilbage til sit udgangspunkt. Og har endda haft held til at omplante sin mand fra det fynske til det midtjyske.I det første år efter at have mødt hinanden boede de i Århus og pendlede til henholdsvis Skive, hvor Malene hav-de fået job, og Odense, hvor Anders gik på seminariet. Men det var en både dyr, upraktisk og tidkrævende løsning. Så det endte med, at de flyttede til Skive, hvor Anders gennemførte den sidste del af sit studium på det lokale seminarium.

Overskueligt miljø
I forhold til Århus, hvor de kom fra, var boligpriserne i Skive også dengang særdeles moderate. Så selv om de kun havde én lønindtægt samt SU at leve for, kunne de købe en 160 kvadratmeter stor 70’er-villa – og alligevel have råd til både biffen, koncert og teater samt en bytur med lidt godt at spise en gang imellem. Muligheder, der fortsat er åbne, efter at de har fået børnene Signe og Frode, som i dag er henholdsvis to og fire år. Herudover kan de glæde sig over at være kommet tæt på Malenes familie, mens Anders desværre er kommet lidt mere på afstand af sin..

- Vi er glade for at bo i Skive, der har en passende størrelse for en familie som os. Vores børn vokser op i et fredeligt og overskueligt miljø, skole og daginstitution er inden for gå- eller cykelafstand, og vi kan begge cykle på arbejde.  Der er blot 300-400 meter til Kulturcenter Limfjord/Skive Hallerne med koncertsal, stort badeland og biograf. Går vi i den anden retning, er vi på få minutter ude i den varierede natur, som Skive-egnen er så rig på. Det kan næsten ikke være mere ideelt.

- Derfor under det os en del, at så mange efter endt uddannelse bliver boende i universitetsbyerne, selv om de får arbejde i for eksempel Skive eller Viborg. Ved at gøre som os slipper de for at pendle. Deres dagligdag bliver ikke så forjaget, og de kan få mere tid sammen med deres børn eller til sig selv. Og qua de lavere boligpriser kan de oven i købet få flere penge til at gøre hverdagen lidt sjovere, siger Ma-lene Aaes Kvist og Anders Borgaard.
Fritiden Kærester Fester Forsiden af KIS De 7 Messeaktiviteter Karrieremuligheder Virksomhedsbesøg Nyhedsbrev
Skive Kommune logoSkive.dk logo