Som ny i Skive føler man sig hjemme

- Skibonitter er åbne og hjælpsomme og tager godt imod tilflyttere, siger markedschef Thomas Kjær Nielsen og bio-analytiker Lone Loldrup Nielsen, der er glade for at være flyttet fra Kolding til Skive.
Skibonitter er venlige mennesker. Hjælpsomme og ligefremme. Og meget imødekommende over for tilflyttere. Det er i hvert fald den positive erfaring, Thomas Kjær Nielsen og Lone Loldrup Nielsen sidder med efter at være flyttet fra Kolding til Skive for cirka tre år siden. Her arbejder han som markedschef i Sparbank, der har hovedsæde i Skive, mens hun er ansat som bioanalytiker på det lokale sygehus.Thomas Kjær Nielsen boede i Skive nogle få år i sin barndom, så han havde et vist kendskab til byen. Det samme gjaldt ikke ligefrem for Lone Loldrup Nielsen, der aldrig før havde været i Skive.
- Så jeg var nok en lille smule bekymret ved tanken om at skulle flytte hertil. Men det viste sig helt ubegrundet. Vi har fået en utroligt positiv modtagelse. Både fra naboer, på jobbet og hos alle andre, vi er kommet i forbindelse med. Som tilflyttere har vi følt os hjemme i Skive fra dag 1, fastslår Lone Loldrup Nielsen.
Aktive på golfbanen
Parret er begge meget aktive idrætsudøvere. Først og fremmest inden for golf, hvor de begge er elitespillere. Thomas Kjær Nielsen spiller på Skive Golfklubs 1. divisionshold, mens han kæreste spiller i Danmarksserien.
- Når vi lægger de timer sammen, som vi ugentligt bruger til at træne golf og spille kampe, kommer vi op på et meget stort tal. Ofte tager vi på golfbanen sam-en, men endnu tiere træner eller spiller vi med de andre golfspillere på vores respektive hold. Her møder vi også mange mennesker, og det har naturligvis været en medvirkende årsag til, at vi så hurtigt føler os integreret i Skive. Men det ændrer ikke ved, at skibonitter er meget let at komme i kontakt med, siger Thomas Kjær Nielsen.
- Når vi ikke spiller eller træner golf, går, løber eller cykler vi gerne langs fjorden, i skoven eller på heden. Thomas kan også lide at fiske og gå på jagt, mens jeg bruger naturen som inspiration, når jeg maler. Så naturen betyder meget for os, og heldigvis er den smuk og varieret på Skive-egnen, siger Lone Loldrup Nielsen.
Masser af hus for pengene
Som ansat i et pengeinstitut har Thomas Kjær Nielsen naturligvis også fokus på, hvad man får for pengene, når man for eksempel køber hus. Og i Skive får man rigtig meget, skal det siges.- Set fra en køber synsvinkel er boligpriserne i Skive særdeles favorable. Selv bor vi i en villa fra 1940’erne, beliggende i et roligt, ældre villakvarter og samtidig meget centralt. I Kolding, som vi kommer fra, ville den have kostet mindst dobbelt så meget som vi har givet.
- Især for unge og nyetablerede har det meget stor betydning, at boligpriserne er så moderate som her i Skive. I modsæt-ning til, hvad der ofte gælder i de store byer, kan de fleste godt både købe hus eller lejlighed af en passende størrelse og kvalitet og samtidig have råd til at rejse, gå i byen og tage del i andre fornøjelser, slutter Thomas Kjær Nielsen.




