Skives herligheder

Skive Kommune er et godt sted at bo
I byen er der liv og mennesker omkring dig. Der er skønne bymiljøer og gode handelsmuligheder. Jazz på torvet, kræmmermarked, koncert i Skive Theater eller Kulturcentret, Sommer I Skive, Anlægskoncerter og meget mere.
Men måske er du mere til det helt rolige og afslappede. Til at bo i pagt med naturen og være en del af den. Til at nyde roen og stilheden og koncentrere dig om fuglenes fløjten og rådyrenes parringssang. Og til at beundre hestenes græssen på marken og nyde et stressfrit liv her, hvor der for alvor er højt til loftet.
I Skive kan du sagtens få det ønske opfyldt. Vi har masser af skønne områder, hvor du har naturen lige ude ved bagdøren. Du kan f.eks. investere i et nedlagt landbrug, eller måske købe en storparcel hvor du kan opføre dit miljøvenlige træhus og opdyrke dine mange hektar?
Bor man på landet, så har man betydning for hinanden. Man hjælper hinanden og har brug for hinanden. Sådan er det bestemt også i Skive og Skives opland.




