Print

  

Det er rigtigt – der er ikke noget som en god fest, der kan samle folk. Og her i Skive har du rigtig mange muligheder, for at blive samlet med mange andre unge mennesker. Nattelivet har samme intensitet, som hvis du tog til en af de større byer i området –og skulle du være til kultur, har byen en bred vifte af muligheder. Spillestederne er et yndet sted for spændende bands – Popfilter, Superheroes, Carpark North, Mads Langer og Dùné er bare nogle af de bands, der er udsprunget af byens satsning på musikken.

Denne satsning på musikken bærer hele kommunen præg af - i den tidlige sommer brager Beach Party løs og er med sine ca. 15.000 årlige gæster ubetinget Danmarks største strand fest. I 2009 er det allerede meldt ud, at bandet Nephew igen gæster Beach Party. Senere på sommeren overtager de mange gratis koncerter i det smukke anlæg ansvaret for den musikalske underholdning. I 2008 gæstede bl.a. navne som Alphabeat, Lis Sørensen og Peter og de andre kopier Skive og satte gang i anlægget. I sensommeren er det Sundsøre musikfestival, der slår tonerne an. Her er der tale om en lille og intim festival, der hvert år trækker mange mennesker og mange gode navne på scenen.

Så er du til en god fest, så er Skive det rette sted at tage hen.

Læs mere om byens muligheder her.

 

Fritiden Kærester Fester Forsiden af KIS De 7 Messeaktiviteter Karrieremuligheder Virksomhedsbesøg Nyhedsbrev
Skive Kommune logoSkive.dk logo